I sidste uge deltog jeg i Fucking Flinks kampagne: JOMO – eller sagt på en anden måde: Joy Of Missing Out. Det er en pendant til det, de fleste af os nok allerede kender, hvis ikke af navn, så af funktion, nemlig Fear Of Missing Out – altså FOMO. Det betyder i dette tilfælde, at jeg i en lille uge har begrænset mit forbrug af digitale tjenester.
Første gang jeg nok for alvor bed mærke i JOMO, var, da jeg læste Gå Glip af Svend Brinkmann, der nemlig både adresserer vores indebærende frygt for at gå glip af noget, og hvordan det, at vi vil det hele, betyder, at vi faktisk misser en hel masse andet.
At gå glip af noget (“missing out”) giver os mulighed for at opleve noget andet: Vi giver hjernen den ro, den har behov for, og vi oplever de små, glædelige øjeblikke. At gå glip af nogle ting gør, at vi kan holde fokus på de ting, der i sandhed betyder noget for én, og det kan være med til at give et større fokus. I bund og grund skaber det mere værdi.
I kampagnen bestemmer man selv i hvor stor udstrækning, man vil begrænse sit forbrug af digitale tjenester. Jeg valgte at gøre en mellemting mellem det, de kalder for “Full shutdown”, hvor man sletter de apps, der ikke er nødvendige for én på telefonen (såsom Facebook, Messenger, Netflix osv.) og “Medium” hvor man giver telefonen en plads i hjemmet, så man skal rejse sig for at bruge den. Da jeg derudover har både Sonos og Apple-tv med Netflix mm. har valgte jeg at afspille musik på min Sonos var helt fint, mens jeg ville begrænse mit forbrug af mit Apple-tv.
Aahhh…. ro
Jeg var overrasket over, hvor let det egentlig var at lade være med at kigge på mobilen hele tiden. Når jeg ikke lige brugte den aktivt derhjemme (typisk i forbindelse med min morgenrutine), så lod jeg den for det meste ligge på min kommode, hvilket betød, at jeg skulle rejse mig, hvis jeg skulle bruge den. Og så virkede det pludselig ikke helt så vigtigt længere. På vej til og fra arbejde – og det meste af arbejdsdagen – lod jeg typisk mobilen blive i tasken. Jeg havde den faktisk kun liggende på bordet en enkelt dag, da jeg ikke havde fået opladt den i løbet af natten, og derfor lod den suge lidt strøm til sig. Med mobilen opladt kom den ned i tasken igen. Der var en del arbejde i løbet af ugen, så jeg lagde ikke synderlig mærke til ændringen fra at have den i en lomme til at den lå i tasken. Det, jeg fandt sværest, var faktisk at mindske mit forbrug af mit Apple-TV, som jeg normalt bruger til at se serier/film på, men jeg tog mig i det, og det var kun to dage, hvor jeg så mere end et enkelt tyve-minutters afsnit af min seneste serie i træk. Og mine morgener med at se et lille afsnit, mens jeg spiser, blev skiftet ud med at jeg i stedet læste i en bog – noget, jeg gerne vil holde fast i fremadrettet – i hvert fald i hverdagene. De fleste aftener, hvor jeg ikke havde nogen aftaler, blev faktisk mest brugt på et akvarel-maleri, jeg har villet arbejde på længe, så det var dejligt.
De fem dage med mindre brug af især mobilen gav mig en ro, jeg ikke har følt længe. Behovet for hele tiden at være tilgængelig – som de fleste af os desværre nok ofte føler, vi “bør” være – faldt betydeligt. Det gav en følelse af frihed, at jeg ikke var så knyttet til mobilen hele tiden. Det er noget, jeg vil råde andre til at prøve – bare for et par dage – og jeg vil klart beholde nogle af de vaner, jeg er begyndt at omlægge i den sidste uge. Især vanen med at lade mobilen ligge et bestemt sted. Og selvom jeg godt nok nu har geninstalleret min mail og måske også installerer Messenger igen, så er min mailklient sat til, at den kun skal hente mails ned, når jeg vil have det.
Hvis du vil læse om min uge med JOMO i flere detaljer, klik her.
Mit mobilforbrug
Da jeg i forvejen allerede havde kig på at begrænse mit mobilforbrug, havde jeg inden ugen downloaded en app (Space), der hjælper med at overkomme telefonafhænighed. Appen noterer tilfældigvis også, hvor længe man bruger ved telefonen hver dag, og hvor mange gange man åbner op for den. I de to uger før JOMO lå mit gennemsnitlige tidsforbrug af mobilen på 1 time (uden at tælle opkald med), mens jeg åbnede den 37 gange. I dagene under kampagnen faldt mit tidsforbrug til lidt over 20 minutter (uden at tælle et enkelt 30 minutters opkald med) og, hvor mange gange jeg åbnede telefonen, faldt til 15. Lidt af en forskel, vil jeg da mene – og det selvom jeg i forvejen normalt bruger min telefon mindre end den almindelige danske bruger i min aldersklasse: Vi bruger nemlig gennemsnitligt 2 timer om dagen med telefonen ifølge en artikel fra Maj 2017 – og så er det endda uden at tælle de omkring 20 minutter, der typisk bruges med at tale i telefon. Det skal dog lige nævnes, at jeg kun har undersøgt dette i forhold til min privattelefon. Da jeg i øjeblikket arbejder med mobiler er min arbejdstelefon et nødvendigt redskab, som til gengæld også bliver slukket, når jeg forlader kontoret. Den bruges derfor udelukkende i arbejdsmæssige sammenhæng.
Som en sidste ting, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at Fucking Flink kommer til at holde en JOMO-dag d. 1. i hver måned resten af året – ses vi?
Har du også deltaget i Fucking Flinks kampagne? Hvad oplevede du ved at gå glip af noget? Jeg vil meget gerne høre om dine erfaringer.