Blog

Ny blog

Arbejdsplads - KBregnhoved

I min seneste nyhed annoncerede jeg, at jeg ville starte en blog, der er direkte tilknyttet her til siden. Dette indlæg er derfor begyndelsen på den omtalte, lille blog.

Bloggen vil til dels tage lidt over fra min anden blog, CreativeKat, som derved kan blive mere koncentreret om ét enkelt emne (diverse kreative projekter), medens denne blog derfor vil omhandle mit forfatterskab: Det værende mine håb, drømme og, hvad, der rør sig i øjeblikket med min skrivning. Bloggen vil derudover også komme til at indeholde mine bedste skrivetips, hvordan du kan holde motivationen oppe, boganbefalinger og lignende – foruden et indlæg i ny og næ om mere filosofiske tanker omhandlende at skrive og om livet. Jeg håber, du kan få glæde af bloggen, og jeg modtager hellere end gerne forslag til blogindlæg i en kommentar eller gennem kontaktformularen.

De næste planlagte blogindlæg vil være nyreviderede og relevante indlæg fra min anden blog, CreativeKat. Men det er meget muligt, jeg ikke kan holde mig helt væk fra tasterne, og at der i samme periode kommer helt nyt materiale på bloggen.

Lige nu er min plan, at jeg udgiver minimum et blogindlæg om måneden.

Og så er der vist ikke andet at sige end, at jeg glæder mig til at dele mit forfatterskab og mine tips og tricks med dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.