Det er nu snart to uger siden, at årets første Camp National Novel Writing Month sluttede. Til de af jer, der ikke følger min blog, så er Camp NaNoWriMo en verdensomspændende månedlang begivenhed, hvor deltagerne sætter sig for at arbejde på deres skriveprojekter. Det hele foregår i bund og grund online, selvom der er tradition for, at der bliver holdt write-ins, som så godt nok ikke har været afholdt i år pga. covid-19.
Der afholdes tre af disse skrivemåneder om året (Camp NaNo i april og juli og så den større begivenhed NaNoWriMo i november), og jeg har i de sidste mange år deltaget i dem. November sidste år var første gang i nogle år, hvor jeg ikke nåede mit mål, og jeg var overrasket over at opdage, at jeg faktisk syntes det var helt okay. Med deres nye hjemmeside og en kæreste, jeg også gerne vil tilbringe tid sammen med foruden arbejdet, så var der ikke tid og overskud i overflod, men jeg kom lidt i gang og videre med mine skriveprojekter, hvilket i bund og grund er det, jeg under alle omstændigheder bruger disse “events” til.
Måske du også selv har oplevet det; at sætte dig et mål, og selvom du kommer i gang og troligt arbejder på det en gang eller to, så bliver det sværere og sværere at komme videre med det. Du føler, du er kommet håbløst bagud, og at du så ligeså godt bare kan opgive og lade være. I nogle tilfælde vil det da også være for det bedste – for dig selv og dit eget velbefindende – at lade det ligge, men alt for ofte slår vi os selv i hovedet over beslutningen, når den først er taget. Det er svært ikke at komme til at tænke dårlige og kedelige tanker om sig selv, fordi man har “givet op”. Men det er ikke godt for noget at tænke sådan. Beslutningen er jo taget, så hvorfor gøre sig selv ulykkelig over det? Tag i stedet en dyb indånding, lyt til lydene omkring dig – musikken, fuglene udenfor, den snorkende kat – og nyd den ekstra tid og frihed, du lige har givet dig selv. Se, er det ikke dejligt? Var det virkelig så vigtigt, det du havde sat dig for? I langt de fleste tilfælde, så er svaret “nej”.
Er svaret derimod “ja”, så handler det om at genoverveje din beslutning. Du er kommet bagud med dit mål og lige nu virker det så langt væk og næsten umuligt at opnå – måske det er fordi, målet er for højt? Er det muligt at skrue ned for ambitionerne? Er der noget i den måde, du arbejder hen imod målet på, der kunne forbedres?
Jeg har tidligere skrevet om, at langt de fleste mål bliver meget mere overskuelige ved at dele dem op i flere delmål og så at arbejde hen imod målet x antal gange om ugen. Selv har jeg et mål om at skrive hver dag. Udenfor NaNo-månederne har jeg ikke et bestemt ordtal i tankerne, men jeg har til altid haft et mål på tid. Tidligere har det været, at jeg ville skrive 30 minutter hver dag. Det har også fungeret rigtig fint i perioder, hvor jeg har fået klaret dagens skrivetid, men det har næsten altid været efter længere tid med overspringshandlinger. Jeg skriver “næsten”, da det i en periode lykkedes mig at stå ekstra tidligt op inden arbejde for at skrive, og med den begrænsede tid til rådighed om morgenen, var der ikke så meget mulighed for at lave overspringshandlinger. Men efter noget tid så går luften af ballonen, motivationen forsvinder og så virker en halv times skrivearbejde som utrolig lang tid. For klarede jeg ikke de fulde 30 minutter, kunne jeg jo ikke krydse det af dagens to do-liste.
I øjeblikket prøver jeg derfor en anden metode, som indtil videre se ud til at virke rigtig godt for mig: Jeg har simpelthen sat skrivetiden betydeligt ned! Lige nu er den på ti minutter. Det er ret let at klemme ti minutters skrivetid ind lige gyldigt, hvor travlt jeg måtte have, og når det er så kort skrivetid, bruger jeg sjældent halve eller hele timer på overspringshandlinger inden. Når de ti minutter er gået, kan jeg vælge at krydse “at skrive” af på min to do-liste, eller jeg kan fortsætte. Og mange dage vælger jeg at fortsætte og skriver måske 20-30 minutter eller endda mere, udelukkende fordi jeg bliver fanget af det.
Jeg har nu valgt at gøre det samme med den daglige oprydning/rengøring, foruden at jeg så sætter ca. 2 timer af til yderligere rengøring en enkelt dag om ugen (som det ser ud i øjeblikket), mens jeg sætter fem minutter af til at lege aktivt med kattene. Og det begrænser sig jo langt fra til det: Det er let at overføre samme princip til mange andre ting, såsom at lære et nyt sprog eller spille et instrumet. Eller at få tegnet lidt hver dag.
Virker noget som en uoverskuelig stor opgave? Prøv at forestille dig kun at skulle arbejde på den ti minutter ad gangen, frem for en hel eller halv dag. Virker det ikke mere overskueligt at komme i gang nu? 🙂
Idéen til at afsætte mindre tid til disse opgaver – også kendt som såkaldte “mini-habits” eller “The 10 minute rule” – fik jeg af YouTuberen WheezyWaiters video: