NovellerNye udgivelserNyheder

Uden Spejlbillede

Uden Spejlbillede - Udgivet!

“Men jeg ved det jo godt. Dette er bare udenomssnak for ikke at komme ind på dét, der virkelig skete. Alligevel må jeg fortælle det på et eller andet tidspunkt. Faktisk er det hele lige nu lidt af en katastrofe. Min værste frygt er blevet til virkelighed.”

– Benjamin

Min første novelle, Uden Spejlbillede, er nu blevet genudgivet som ebog! Novellen kan købes på Saxo.com og fås både i epub og pdf-format. Novellen koster den nette sum a’ 13 kroner – eller 9,95 kroner, hvis du er medlem af Saxo Plus.

Uden Spejlbillede blev første gang udgivet i magasinet Himmelskibet nr. 28 i 2011, efter jeg vandt ungdomsdelen af Fantastiks novellekonkurrence i 2010. Novellen blev præsenteret ved åbningen af Fantasticon 2010. Siden da lavede jeg en interaktiv, ikke-lineær historie baseret på novellen (ikke udgivet), hvoraf mit demonstration paper blev præsenteret ved the 8th International Conference on Interactive Storytelling (ICIDS) i 2015 og udgivet i proceedings af Springer.

Uden Spejlbillede kan læses af folk i alle aldre, men henvender sig især til drenge i skolealderen. Novellen er skrevet som indlæg i en dagbog, tilhørende hovedpersonen Benjamin, der ikke har noget spejlbillede – deraf titlen. Du kan læse meget mere om novellen og dens karakterer her.

Interesseret? Køb Uden Spejlbillede:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.